I takt med at klimaforandringerne fortsætter med at påvirke vores planet, er det blevet stadig vigtigere for virksomheder at tage ansvar for deres miljøpåvirkning. Et centralt værktøj i denne indsats er klimaregnskabet, som giver virksomheder mulighed for at kortlægge og reducere deres CO2-udledning. Klimaregnskabet er ikke blot et internt styringsværktøj, men også en del af en bredere bæredygtighedsstrategi, der kan forbedre virksomhedens omdømme og konkurrenceevne.
Med indførelsen af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) bliver klimaregnskabet endnu mere relevant. Direktivet indfører nye krav til bæredygtighedsrapportering, som vil påvirke mange danske virksomheder. Disse krav er designet til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i virksomhedernes miljøpraksis. For danske virksomheder betyder det, at de skal være forberedte på at dokumentere og rapportere deres klimapåvirkning på en struktureret måde.
Baggrund for EU’s CSRD
CSRD er en del af EU’s bredere strategi for at fremme bæredygtighed og tackle klimaforandringer. Direktivet erstatter det tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og udvider kravene til, hvilke oplysninger virksomheder skal rapportere om deres miljømæssige og sociale indvirkninger. Målet er at sikre, at investorer og andre interessenter har adgang til pålidelige og sammenlignelige data om virksomheders bæredygtighedspræstationer.
For danske virksomheder betyder dette, at de skal tilpasse deres rapporteringspraksis for at overholde de nye standarder. Dette indebærer blandt andet en mere detaljeret rapportering om CO2-udledning og andre miljømæssige påvirkninger. Det er afgørende for virksomheder at forstå disse krav og begynde forberedelserne i god tid for at sikre en gnidningsfri overgang.
Er Din Virksomhed Klar til 2024?
Med de nye krav, der træder i kraft fra 2024, er det vigtigt at stille spørgsmålet: Er din virksomhed klar til at opfylde de nye lovkrav? For mange virksomheder vil dette kræve en betydelig indsats for at implementere de nødvendige systemer og processer til at indsamle og rapportere data. Det er en udfordring, men også en mulighed for at styrke virksomhedens bæredygtighedsprofil og skabe langsigtet værdi.
Ved at tage proaktive skridt nu kan virksomheder ikke blot sikre overholdelse af lovkravene, men også positionere sig som ledere inden for bæredygtighed. Dette kan åbne dørene til nye markeder og partnerskaber, samtidig med at det reducerer risici og omkostninger forbundet med klimaforandringer. Så spørgsmålet er: Er din virksomhed klar til at tage skridtet mod en mere bæredygtig fremtid?
Tidslinje for implementering af CSRD
For at sikre en glidende overgang til de nye krav, der er fastsat i EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), er der udviklet en tidslinje for implementering, som strækker sig fra 2024 til 2026. Denne gradvise indførelse giver virksomheder mulighed for at tilpasse deres rapporteringspraksis og sikre, at de er i stand til at opfylde de nye standarder. Tidslinjen varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og type, hvilket betyder, at større virksomheder forventes at være blandt de første til at tilpasse sig, mens mindre virksomheder får lidt længere tid til at forberede sig.
Det er afgørende for virksomheder at forstå, hvilken kategori de falder ind under, da dette vil påvirke deres tidsramme for implementering. For eksempel vil virksomheder med over 500 ansatte være blandt de første, der skal overholde de nye krav i 2024, mens mindre virksomheder muligvis først vil blive omfattet i 2026. Denne differentiering sikrer, at virksomheder har tilstrækkelig tid til at tilpasse sig og sikre, at de nye rapporteringskrav kan opfyldes effektivt.
Hvilke virksomheder er omfattet?
Ikke alle virksomheder vil være omfattet af CSRD fra starten, men kriterierne for, hvilke virksomheder der er inkluderet, er klart defineret. Typisk vil virksomheder, der opfylder mindst to af følgende kriterier, være omfattet: en nettoomsætning på over 40 millioner euro, en balancesum på over 20 millioner euro eller mere end 250 ansatte. Dette betyder, at mange mellemstore og store virksomheder vil blive påvirket af de nye rapporteringskrav.
Visse sektorer kan opleve særlige udfordringer i forbindelse med implementeringen af CSRD, især dem, der traditionelt har haft en høj CO2-udledning. For eksempel kan virksomheder inden for produktion og transport skulle foretage betydelige ændringer i deres rapporteringspraksis. Virksomheder som Sindico Group har allerede taget skridt til at imødekomme disse udfordringer ved at anvende avanceret software til CO2-beregning, hvilket kan være en nyttig løsning for andre i lignende situationer.
Sammenhæng mellem CO2-regnskab og ESG
For at forstå de nye krav fuldt ud er det vigtigt at se klimaregnskaber i sammenhæng med det bredere ESG-koncept (Environmental, Social, Governance). Klimaregnskaber er en integreret del af ESG-rapporteringen, da de fokuserer på virksomhedens miljømæssige påvirkning. Ved at inkludere CO2-regnskaber i ESG-strategien kan virksomheder sikre, at de ikke kun opfylder lovkravene, men også arbejder mod bæredygtighedsmål, der kan forbedre deres overordnede ESG-score.
For virksomheder er det ikke kun vigtigt at forstå de tekniske aspekter ved CO2-rapportering, men også at anerkende den strategiske værdi, det bringer. En stærk ESG-profil kan forbedre virksomhedens omdømme, tiltrække investorer og åbne op for nye forretningsmuligheder. Derfor er det afgørende for virksomheder at integrere klimaregnskaber som en del af deres langsigtede strategi for at sikre både compliance og bæredygtig vækst.
Praktisk tilgang til udarbejdelse af et klimaregnskab
For virksomheder, der ønsker at komme i gang med klimaregnskaber, er det vigtigt at tage en struktureret tilgang. Start med at kortlægge virksomhedens nuværende CO2-udledning ved at identificere de primære kilder til emissioner. Dette kan inkludere energiforbrug, transport og affaldshåndtering. Ved at benytte softwareløsninger til CO2-beregning kan virksomheder præcist overvåge deres udledning og identificere områder for forbedring.
En trin for trin-vejledning kan omfatte at fastlægge klare mål for reduktion af CO2-udledning, implementere energieffektive teknologier og forbedre processer for at minimere affald. Det er også vigtigt at engagere medarbejderne i bæredygtighedsinitiativer og sikre, at der er en klar forståelse af virksomhedens mål og strategier. Tidlig forberedelse er afgørende, selv for virksomheder, der ikke er omfattet af de første krav, da det kan give en konkurrencefordel og styrke virksomhedens omdømme.
Klimaregnskabets strategiske værdi for fremtiden
At have et klimaregnskab er ikke kun en nødvendighed for at overholde lovkrav, men det repræsenterer også en strategisk mulighed for virksomheder. Ifølge eksperter fra Jyske Finans kan et velforvaltet klimaregnskab give virksomheder en konkurrencemæssig fordel ved at forbedre deres bæredygtighedsprofil. Dette kan tiltrække investorer og kunder, der prioriterer miljøansvarlige virksomheder.
Proaktive tiltag, såsom at investere i grøn teknologi og engagere sig i bæredygtige partnerskaber, kan også reducere driftsomkostninger og risikoen forbundet med fremtidige reguleringer. Ved at integrere klimaregnskaber i virksomhedens overordnede strategi kan ledere sikre, at deres organisation er godt positioneret til at håndtere de udfordringer og muligheder, der følger med den grønne omstilling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke skridt skal min virksomhed tage for at forberede sig på CSRD?
Det anbefales at starte med en intern vurdering af nuværende bæredygtighedspraksis og identificere områder for forbedring. Dette kan omfatte at oprette en bæredygtighedskomité, fastsætte klare mål og udvikle en handlingsplan for at opfylde de kommende krav.
Hvordan kan vi bedst integrere klimaregnskab i vores eksisterende forretningsprocesser?
Overvej at anvende softwareløsninger til CO2-beregning og konsultere eksperter for at sikre nøjagtighed og effektivitet. Integration kan også indebære at træne medarbejdere i bæredygtighedsprincipper og opdatere virksomhedens politikker for at reflektere en forpligtelse til miljøansvar.
Hvad er de mest almindelige udfordringer virksomheder står overfor ved implementering af klimaregnskab?
Udfordringer kan inkludere dataintegration, ressourceallokering og forståelse af komplekse regulativer. Det er vigtigt at have en klar strategi og de rette værktøjer for at overvinde disse forhindringer. Effektiv kommunikation og ledelsesopbakning er også afgørende for en succesfuld implementering.
Plant et træ – gør en forskel i dag
