Danmark står i spidsen for ambitiøse klimamål med sin 2020 Klimaaftale, der har til formål at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, hvilket er betydeligt højere end EU’s mål på 55 procent. Den seneste rapport om den grønne omstilling fremhæver de nationale klimainitiativer og fremskridt i forskellige sektorer. Klima Program 2024 (KP24) skitserer centrale tiltag som den historiske ‘grønne trepartsaftale’ for landbruget, udfasning af kul og naturgas, og en storslået udvidelse af vindenergi, samt nye skatter på diesel. Desuden har Danmark igangsat store projekter inden for kulstofopsamling og -lagring, der skal bidrage betydeligt til CO2-reduktioner. Vindenergi har fået et stort løft med lanceringen af 6 GW offshore vindkapacitet, mens der også er planer for at udvide landbaserede vind- og solparker. Transportsektoren ser en fremtid med højere dieselafgifter og investeringer i elnettet for at sikre bedre forbindelser med Sverige. Power-to-X projekter, der omdanner overskydende grøn energi til lagret energi, er også i fokus. Danmark er fast besluttet på at overgå EU-standarder og har etableret et nyt ministerium for at sikre effektiv gennemførelse af sine klimaaftaler.
Denmark’s Klimaindsats
Under Klimahandlingsloven fra 2020 har Danmark sat sig et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030. Dette mål overstiger betydeligt EU’s klimamål, som sigter mod en reduktion på 55 procent. Den årlige rapport om grøn omstilling evaluerer Danmarks nationale klimapolitikker, aftaler og fremskridt sektor for sektor for at vurdere, om de kan opfylde landets emissionsmål.
Klimaprogrammet 2024 (KP24)
KP24 omfatter de centrale søjler i Danmarks grønne omstilling. Blandt de vigtigste initiativer er den historiske ‘grønne trepartsaftale’ for at reducere landbrugets emissioner, udfasningen af kul og naturgas til fjernvarme og elektricitet, samt en betydelig udvidelse af vindenergi. Derudover inkluderer programmet planer for store projekter inden for kulstoffangst og -lagring.
Vindenergiens Udvidelse
Det seneste år har Danmark lanceret den største offshore vindforsyning i landets historie, med 6 GW fordelt på seks havvindmølleparker. Ifølge rapporten kan hver GW forsyne det årlige elforbrug for 1 million danske eller europæiske husstande. I 2023 blev der også indgået en aftale om at udvide størrelsesgrænsen for landbaserede vind- og solparker og øge kompensationsbetalingerne til de lokale, der påvirkes af disse ombygninger.
Kulstoffangst og -lagring
Flere projekter inden for kulstoffangst og -lagring (CCS) er blevet igangsat, herunder et projekt til at fange og lagre emissioner fra kraftvarmeværker i Avedøre og Kalundborg. Når projektet er fuldt operationelt, forventes det at kunne lagre 430.000 tons CO2 årligt fra 2026, hvilket svarer til over 995.000 tønder olie. Der er også en aftale om den næste fase af CCS-udbud, der forventes at bidrage til en reduktion på 2,3 millioner tons CO2 årligt fra 2029.
Transportsektoren
Inden for vejtransport har Danmark besluttet at hæve dieselskatten fra 1. januar 2025 fra 3,55 øre til 62,5 øre pr. liter. Regeringen har godkendt investeringer for 9 milliarder DKK i det nationale elnet og i at fremtidssikre forbindelsen mellem Danmark og Sverige. KP24 ser positivt på Danmarks spirende projekter inden for Power-to-X, hvor overskydende grøn energi, for eksempel fra vindmølleparker, omdannes og lagres til senere brug.
Power-to-X og Grøn Brint
Danmark håber, at Power-to-X kan bruges til at producere ‘grøn brint’, som opnås via kemisk elektrolyse – nedbrydning af vandmolekyler (H2O) til ilt (O2) og brint (H2) – fremfor ved at bore i havbunden for at udvinde det i fossil form. For at fremme en mere effektiv implementering af sine klimaaftaler har regeringen etableret et Ministerium for Grøn Trepart, hvis minister vil være tidligere skatteminister Jeppe Bruus.
Konklusion
Danmark følger sin egen nationale Klimahandlingslov i stedet for EU’s klimamål for at styre sin emissionspolitik. Loven kræver, at der sættes et nyt tiårigt klimamål hvert femte år, som “ikke må være mindre ambitiøst end det sidst fastsatte mål”. Et nyt mål frem mod 2035 skal derfor fastsættes næste år. Det danske Klimaministerium har i en pressemeddelelse udtalt, at “regeringen støtter et EU-klimamål på mindst 90 procent i 2040”.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad er Danmarks mål for emissionsreduktion?
- Danmark sigter mod en 70 procent reduktion i CO2-udledninger inden 2030.
- Dette mål er højere end EU’s mål på 55 procent.
Hvad indebærer Danmarks udvidelse af vindenergi?
- Danmark har lanceret 6 GW havvindmøllekapacitet.
- Hver GW kan forsyne 1 million husstandes årlige elforbrug.
Hvad er planerne for kulstoffangst og -lagring?
- Projekter sigter mod at lagre 430.000 tons CO2 årligt fra 2026.
- Forventet reduktion på 2,3 millioner tons CO2 årligt fra 2029.
Hvordan påvirker dieselskatten transportsektoren?
- Dieselskatten stiger til 62,5 øre pr. liter fra 2025.
- Investeringer i elnettet og forbindelsen til Sverige er godkendt.
Hvad er Power-to-X, og hvordan bruges det?
- Power-to-X omdanner overskydende grøn energi til lagret energi.
- Det bruges til produktion af grøn brint via elektrolyse.
Samfund, Konkurrenter og Brugere
Danmarks klimainitiativer involverer en bred vifte af samfundsinteresser, herunder landbrugssektoren, energiproducenter og transportsektoren. Disse sektorer arbejder sammen med regeringen for at nå de ambitiøse klimamål.
På konkurrencesiden står Danmark over for udfordringer fra andre europæiske lande, der også investerer kraftigt i vedvarende energi og teknologier til CO2-reduktion. Ifølge Eurostat har EU som helhed et mål om, at mindst 32% af den endelige energiforbrug skal komme fra vedvarende kilder inden 2030.
Brugerne, herunder danske husstande og virksomheder, vil drage fordel af disse initiativer gennem lavere energipriser og en renere miljø. 70% reduktion i CO2-udledninger er et mål, der vil have en betydelig positiv indvirkning på det danske samfund.
Danmark fortsætter med at lede vejen inden for klimaforandringer ved at sætte ambitiøse mål og implementere effektive politikker. Med fortsat støtte og innovation kan Danmark nå sine mål for 2030 og videre. Borgere og virksomheder opfordres til at engagere sig i denne grønne omstilling for at sikre en bæredygtig fremtid.
Vigtige Punkter
- Emissionsreduktion Mål: Danmark sigter mod en 70% reduktion i CO2-udledninger inden 2030, sammenlignet med EU-målet på 55%.
- Offshore Vind: 6 GW offshore vindkraft, nok til at forsyne 1 million husstande per GW.
- Carbon Capture og Storage: Projekter sigter mod at lagre 430.000 tons CO2 årligt fra 2026 og 2,3 millioner tons fra 2029.
- Dieselafgift: Forhøjelse fra 3,55 øre til 62,5 øre per liter fra 1. januar 2025.
- Investeringer: 9 milliarder DKK godkendt til det nationale elnet og forbindelsen med Sverige.
- Power-to-X: Projekter til at konvertere overskydende grøn energi til lagret energi, inklusive produktion af grøn brint.
Eksterne Links
For mere information om EU’s klimapolitikker, kan du besøge EU’s Klimapolitikker.
Læs mere om globale perspektiver på Carbon Capture and Storage hos International Energy Agency (IEA).
Citat
“Danmark er en global leder inden for vedvarende energi og viser, hvordan ambitiøse mål kan nås gennem samarbejde og innovation,” sagde en analytiker fra IEA.
