HVILKE TRÆER PLANTER VI?

Hvad er et klimatræ?

På denne side kan du få et overblik over alle de forskellige træarter vi planter. Du kan klikke ind på de enkelte arter og læse mere om dem, og hvorfor vi netop vælger at plante disse.

Alle træer plantes i Danmark

Vi planter alle vores Klimatræer i Danmark, det skaber mere dansk natur og giver Klimatræ 100% kontrol.

Minimum 25% hjemmehørende arter

Hos Klimatræ planter vi minimum 25% hjemmehørende arter, dette gøres for at sikre biodiversiteten. Læs mere om dette nedenfor.

AHORN (ÆR)

(Acer pseudoplatanus)

ALM. ÆDELGRAN

(Abies alba)

ASK

(Fraxinus excelsior)

AVNBØG

(Carpinus betulus)

BØG

(Fagus sylvatica)

DOUGLASGRAN

(Pseudotsuga menziesii)

DUN-BIRK

(Betula pubescens)

FUGLEKIRSEBÆR

(Prunus avium)

GRANDIS

(Abies grandis)

HYBRIDLÆRK

(Larix eurolepis)

JAPANSK LÆRK

(Larix kaempferi)

KÆMPETHUJA

(Thuja plicata ‘Excelsa’)

POPPEL

(Populus tremula L.)

RØDEG

(Quercus rubra)

RØDEL

(Alnus glutinosa (L.) Gaert)

RØDGRAN

(Picea abies)

SITKAGRAN

(Pícea sitchénsis)

SKOVFYR

(Pinus sylvestris L.)

SMÅBLADET LIND

(Tilia cordata)

SPIDSLØN

(Acer Platanoides)

STILK-EG

(Quercus robur)

TSUGA

(Pinaceae)

TYRKISK HASSEL

(Corylus colurna)

VINTEREG

(Quercus petraea)

VORTEBIRK

(Betula pendula)

ÆGTE KASTANJE

(Castanea Sativa)

Minimum 25% hjemmehørende arter

Hvad er en hjemmehørende art?: En hjemmehørende art refererer til en plante- eller dyreart, der naturligt har sin oprindelse og historiske tilstedeværelse i et specifikt geografisk område. Når det kommer til træer, betyder hjemmehørende træarter, at disse træer har udviklet sig og eksisteret naturligt i Danmark uden menneskelig indførsel eller manipulation. De er tilpasset de lokale klimatiske forhold, jordtyper og økosystemer over tid og udgør en naturlig del af det danske miljø. At plante hjemmehørende træer i skove understreger vigtigheden af at bevare og styrke det naturlige biodiversitetssamspil inden for det specifikke geografiske område.

Økosystemets Balance: Hjemmehørende træer spiller en afgørende rolle i at opretholde økosystemets balance. De er tilpasset til det danske klima og samspiller naturligt med andre lokale planter, dyr og mikroorganismer. Dette bidrager til en mere harmonisk og sund skov.

Biodiversitet: Hjemmehørende træer understøtter en rig biodiversitet, da de er levesteder og fødekilder for mange lokale arter af insekter, fugle og andre dyr. Denne komplekse web af interaktioner er afgørende for at bevare det biologiske mangfoldighed i Danmark.

Modstandsdygtighed: Hjemmehørende træer er ofte mere modstandsdygtige over for lokale sygdomme og skadedyr, da de har udviklet forsvarsmekanismer gennem årtusinder. Ved at plante disse træer styrker man skovens modstandsdygtighed og reducerer behovet for kunstige indgreb.

Klimatilpasning: Hjemmehørende træer er bedre tilpasset de naturlige klimatiske forhold i Danmark. Ved at plante dem bidrager man til at bevare skovens stabilitet og tilpasse den til de ændringer, der kan opstå som følge af klimaforandringer.

Hvorfor ikke udelukkende plante hjemmehørende arter?

Hurtigere Vækst og CO2-optagelse: Mange ikke-hjemmehørende arter har en tendens til at vokse hurtigere sammenlignet med nogle hjemmehørende træarter. Denne øgede væksthastighed kan resultere i en mere effektiv CO2-optagelse, da træer absorberer og lagrer kulstof under deres vækst. Dette kan være vigtigt for at imødegå klimaforandringer ved at bidrage til at reducere atmosfærens indhold af drivhusgasser.

Diversitet i Skovmiljøet: Introduktionen af ikke-hjemmehørende arter kan øge mangfoldigheden i skovmiljøet. Dette kan skabe et mere komplekst økosystem med forskellige habitater og støtte en bredere vifte af planter og dyr. Dog skal denne diversitet styres omhyggeligt for at undgå uønskede konsekvenser, såsom invasive arter, der kan true hjemmehørende vegetation.

Skovforvaltning og Bæredygtighed: Ved at vælge nøje udvalgte ikke-hjemmehørende arter kan skovforvaltere have mulighed for at optimere skovens økonomiske og økologiske funktioner. Dette kan bidrage til bæredygtig skovdrift, hvor hensynet til CO2-optagelse kombineres med andre mål som træproduktion og biodiversitetsbevarelse.

Fokus på at gøre det rigtige: Det er dog vigtigt at udvise forsigtighed ved indførelsen af ikke-hjemmehørende arter, da de potentielt kan have negative konsekvenser for det eksisterende økosystem og den lokale biodiversitet. En afbalanceret tilgang, der tager hensyn til både hjemmehørende og ikke-hjemmehørende arter, kan være nøglen til at opnå de bedste resultater både for miljøet og skovens langsigtede sundhed. Vi arbejder derfor også altid med professionelle skovfogeder og planteskoler.

Vi sikrer et sundt skovklima

For at sikre et sundt skovmiljø har vi som krav at der etableres et skovbryn langs yderkanterne, hvor vi planter en varieret kombination af op til 40% buske og små træer. Ved bevoksninger på mindre end 1 hektar tillader vi skovbrynet at have op til tre planterækker, hvis bredden er under 40 meter, og op til seks planterækker, hvis bredden overstiger 40 meter.

Bevoksninger på over 1 hektar skal have et skovbryn, der strækker sig seks planterækker bredt mod syd og øst, samt tolv planterækker mod nord og vest.

For at støtte vækst og skabe en differentieret bevoksningsstruktur, tillader vi op til 20% træer og buske, selvom de ikke forventes at blive en del af det fremtidige kronetag. Bevoksninger, der er større end 2 hektar, bør som udgangspunkt etableres med muligheden for potentielt at kunne pålægges fredskov i overensstemmelse med skovloven

Ovenstående forpligtelser og retningslinjer er afgørende for at fremme et sundt skovmiljø. Ved at etablere et skovbryn langs yderkanterne og plante en varieret kombination af op til 40% buske og små træer skabes der optimale betingelser for skovens trivsel.

Skovbrynet, som varierer i bredde afhængigt af bevoksningsstørrelsen, tjener som en beskyttende barriere mod eksterne påvirkninger og fremmer en sund og diversificeret skovstruktur. Den differentierede bevoksningsstruktur, der tillader op til 20% træer og buske ud over det forventede kronetag, skaber et miljø, der understøtter vækst og biodiversitet.

Ved at implementere disse retningslinjer sikrer vi ikke kun en robust skovøkosystem, men vi bidrager også til en bæredygtig fremtid ved at overholde principperne i skovloven. Disse tiltag er afgørende for at bevare og forbedre det naturlige skovklima, samtidig med at de åbner mulighed for potentiel fredskovspålæggelse i overensstemmelse med gældende lovgivning.